FORFATTER: Linda Lassen

INDLÆSER: Thomas Leth Rasmussen

VARIGHED: 7 timer 56 minutter

GENRE: Roman - krimi

Det forsvundne spædbarn

Under nedrivningen af en ejendom i Odense i 2007 gør en murerarbejdsmand et makabert fund.

Et skelet af et spædbarn dukker op mellem jord og murbrokker. Skelettet har ligget i jorden i mange år, og interessen samler sig snart om den gamle sag fra 1966, hvor et tre måneder gammelt barn blev bortført fra en barnevogn midt i Odense.

Den dokumentariske historie om det forsvundne spædbarn er baggrunden for Linda Lassens semi-krimi.

Gustav er nyansat ved Odense politi. Han skal være med til at opklare sagen. Under efterforskningen viser det sig, at den gamle sag slet ikke er glemt. Så langt fra.

De mennesker, der var involveret i den tragiske hændelse dengang, er stadig dybt berørt af tragedien. Samtidig med at sagen griber om sig, skal Gustav finde sig til rette i en by, han ikke kender, komme sig over en kærestesorg, der stadig gør ondt og tage sig tid til sin mor, der er blevet mere og mere uligevægtig.

Forbrydelsen er ikke bogens omdrejningspunkt, men hvad forbrydelsen gør ved de mennesker, der var involveret.

Straffen rammer i flæng: forbryderen, vidnerne, ofrene.

Linda Lassen har skrevet en dansk semi-krimi, der ikke er kulørt-eksotisk men psykologisk og realistisk.

OM FORFATTEREN

Linda Lassen (f. 1948) er fra Odense, opvokset af ufaglærte forældre.

Lassen er lidt af en skriveblæksprutte - hun har skrevet fagbøger, krimier, børnebøger, og meget mere.

Til daglig er hun psykolog, men også uddannet lærerinde.

Hendes debutbog var digtsamlingen “Balloner flyver væk“ i 1997.

SE BOGTRAILER

Video Block
Double-click here to add a video by URL or embed code. Learn more

FIND LYDBOGEN PÅ

eReolen - Nextory - Mofibo - Saxo - BookBeat - Bookmate - Bog&Idé - Podimo